Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick: En fantastisk finale

Af Mads Bye Marboe
26.02.2017 Kl. 19:15
Michael Carrick synes ikke, at Manchester United leverede deres bedste i søndagens EFL Cup-finale mod Southampton, men han var naturligvis glad for trofæet alligevel.

På en sen hovedstødsscoring af Zlatan Ibrahimovic tog Manchester United søndag EFL Cup-trofæet anno 2016/17.

Southampton var ellers kommet tilbage fra 0-2 forinden og havde måske endda også fortjent at vinde det hele, men Michael Carrick glædede sig over titlen til trods for en mindre god præstation.

– Vi leverede ikke vores bedste. Det var en fantastisk finale. Nogle gange ødelægger holdene kampen for hinanden, men begge hold gik efter det. At vinde er det eneste, der betyder noget, og forhåbentlig kan det give os et skub, udtaler midtbanegeneralen til Sky Sports og fortsætter:

– Folk bliver ved med at spørge om Zlatan – at spille så mange kampe er en stor præstation – og han scorede et endnu større mål i dag.

– Han har vundet os pokalen. Det er svært at forklare hvor stort, det var. FA Cuppen var stor sidste år, og det var også en stor en i dag. Vi kunne mærke det.

Zlatan Ibrahimovic scorede også til 1-0, mens Jesse Lingard stod for scoringen til 2-0. Manolo Gabbiadini blev noteret for begge Southamptons scoringer.

Annonce