Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: De Gea er den anden bedste nogensinde i Premier League-æraen

Af Jeppe Augustsen
18.10.2017 Kl. 21:11
David De Gea får store roser af Liverpool-legenden, Jamie Carragher.

Manchester United har en solid sidste skanse med David De Gea i målet. 

Han har længe været rygtet til Real Madrid, men han er altså stadig til at finde på Old Trafford – og det skal de blive ved med, hvis man spørger Jamie Carragher.

Han mener nemlig, at spanieren i øjeblikket er verdens bedste målmand.

– Efter min mening er han den bedste målmand i verden lige nu, siger Carragher til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg ved selvfølgelig ikke så meget om målmænd, men hvis jeg skulle vælge verdens bedste hold lige nu, så ville han være på det. 

Hvis Jamie Carragher skal sammenligne David De Gea med de andre legendariske målmænd i Premier League-æraen, så er han nummer to.

– Jeg mener, at De Gea er den anden bedste nogensinde i Premier League. Vi har haft mange gode med David Seaman og Petr Cech. David De Gea vil kun være efter Peter Scmeichel. Så god er han, slutter Carragher.

Annonce