Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Blev igen stolt af Liverpool

Af Søren Nørgaard
11.02.2016 Kl. 09:26
Jamie Carragher skriver i sin klumme til Daily Mail, at han igen er stolt af Liverpool, efter at klubbens ledelse har valgt at lytte til protesterne fra de mange fans.

Liverpools ejere Fenway Sports Group udsendte onsdag en meddelse, hvor de gjorde det klart, at de havde lyttet til protesterne fra klubbens fans angående de forhøjede billetpriser. Derudover undskyldte ejerne overfor de mange fans, ligesom de har frosset priserne de kommende to år. Dermed koster det højst £59 at komme ind til en hjemmekamp. 

I sin klumme til Daily Mail skriver den tidligere Liverpool-profil og nuværende Sky Sports ekspert Jamie Carragher, at han igen kan være stolt af sin gamle arbejdsgiver:

– Da jeg hørte, at Liverpools ejere havde taget en beslutning om at fastfryse billetpriserne og undskylde overfor klubbens fans, blev jeg igen stolt af klubben, skriver englænderen. 

– Klubbens fans startede noget stort i lørdags, da de udvandrede fra stadion efter 77 minutter. Det har været nok for ledelsen til at indse, at de havde begået en fejl. 

Jamie Carragher håber, at resten af Premier League-klubberne vil gøre ligesom Liverpool. På den måde bevarer klubberne den gode stemning på stadion, mener han:

– Jeg håber, at Liverpools beslutning er startskuddet for de andre Premier League-klubber. 

– Tænk hvis de også genovervejer deres priser for billetter. Hvis det sker, så har vi virkelig en grund til at være stolte, slutter Jamie Carragher. 

Annonce