Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cahill: Vi må skabe vores eget held

Af Simon Vincensen
13.10.2015 Kl. 17:31
Gary Cahill er opsat på at vende tingenes tilstand i Chelsea.

Gary Cahill føler, at Chelsea har været uheldige indtil videre i Premier League. Det er på tide, at holdet begynder at skabe sit eget held, siger han. 

Chelsea cruisede mod mesterskabet i sidste sæson, men er efter otte kampe i denne sæson placeret som nummer 16, med lige så mange point som spillede kampe. 

Derfor er det også vigtigt, at klubben henter alle tre point lørdag, når Aston Villa kommer på besøg. Birmingham-klubben har blot vundet en enkelt kamp denne sæson, hvilket betyder at de roder rundt på en 18. plads. 

– Heldet er ikke på vores side i øjeblikket, men så må vi arbejde hårdere, og sørge for at det vender, siger Cahill. 

– Det er noget jeg er opsat på at få ændret, og jeg er sikker på at alle har det på samme måde. Det er ikke sjovt at kigge på tabellen i øjeblikket, og vi gider ikke at have det sådan meget længere, siger Cahill. 

Den 29-årige midterforsvarer havde æren af at føre England ind på Wembley, i 2-0 sejren over Estland fredag aften. 

Annonce