Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cabaye fristet af Marseille

Af Mads Bye Marboe
07.02.2017 Kl. 12:00
Yohan Cabaye har tirsdag bekræftet, at der var interesse fra Marseille i løbet af vinterens transfervindue.

Yohan Cabaye har spillet for Crystal Palace siden 2015, hvor han kom til klubben fra PSG, men denne vinter kunne hans tid hos The Eagles have været ovre.

Marseille var nemlig interesseret i franskmanden, som også erkender, at han var fristet af at tage tilbage til Frankrig.

– Det er smigrende, fordi Marseille er en af de største klubber i Frankrig. Men mit liv er i London, min klub, og det er jeg fokuseret på, siger han til L'Equipe og uddyber:

– Det er virkelig smigrende. Jeg har stor respekt for Rudi som træner og den person, han er, men der er en virkelighed – og vi er i en kompliceret situation med klubben. Hvad jeg kan sige er, at den eneste forbindelse, jeg har til Marseille, er, at min fjerde datter blev født der. Det er alt.

Cabaye har tidligere optrådt under Rudi Garcia i Lille.

Annonce