Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bundesliga-træner bekræfter interesse fra Arsenal

Af Jeppe Augustsen
02.12.2016 Kl. 15:30
Ralph Hasenhuttl lægger ikke skjul på, at han har været i dialog med Arsenal, men har ikke interesse i at forlade RB Leipzig.

Arsene Wenger har stået i spidsen for Arsenal siden 1996, og franskmanden har kontraktudløb efter denne sæson.

Det vides endnu ikke, om han forlænger aftalen, men det lader til, at ledelsen i Arsenal holder mulighederne åbne.

Tidligere på ugen forlød det i den engelske presse, at ledelsen i Arsenal skulle have RB Leipzig-træner, Ralph Hasenhuttl, på ønskelisten. 

På dagens pressekonference blev han spurgt ind til disse rygter, og her bekræftede han interessen fra London-klubben.

– Det er en historie, hvor der er blevet lavet god research. Der er sandhed i historien. Jeg har hørt om en dårligere skæbne end at erstatte den længstsiddende manager i Premier League. Det skader ikke mit ry, gør det? Men man skal ikke tænke så meget over historien. Jeg har fundet mit sted her, siger Ralph Hasenhuttl. 

Annonce