Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Britton: Det bliver ikke kønt, men vi skal nok samle point

Af Marc Stig Christensen
11.12.2016 Kl. 13:39
Swanseas Leon Britton giver gerne afkald på det pæne fodboldspil, hvis bare resultaterne flasker sig.

Swansea har haft et par mærkværdige kampe, da man for to uger siden slog Crystal Palace med 5-4 i et yderst medrivende opgør. Ugen efter måtte man indkassere et ydmygende 5-0-nederlag til Tottenham, mens man igår kom tilbage på sporet med en sikker 3-0-sejr over Sunderland.

Det resultat sendte waliserne over nedrykningsstregen, og klubbens veteran Leon Britton mener, at holdet har kvaliteterne og moralen til at forblive der.

– Vi har både karakter og fightervilje i truppen. Folk har tidligere forbundet Swansea med fintpoleret fodbold, men vi har hen over årene også vist, at vi kan spille efter et resultat. 

– Det bliver ikke altid lige kønt resten af sæsonen, men det skal der til, hvis man skal hente sine point i denne liga.

Swansea kan dog risikere igen at blive sendt under stregen alt efter eftermiddagens resulat mellem Liverpool og West Ham.

Annonce