Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brasiliansk konkurrence på vej til Vardy?

Af Jeppe Augustsen
30.06.2016 Kl. 20:28
ESPN Brasil beretter, at Leicester vil forsøge at bringe Luan Vieira fra Gremio til King Power Stadium.

Trods stor interesse fra Arsenal lykkedes det Leicester at beholde Jamie Vardy, der vil skrive under på en ny aftale med The Foxes, når han vender hjem fra sin ferie.

Claudio Ranieri ønsker alligevel at styrke offensiven og har flere spillere på ønskelisten, og en af dem er til at finde i Brasilien.

Der er tale om den 23-årige Luan Guilherme de Jesus Vieira fra Gremio, og ifølge ESPN Brasil har Leicester sendt en repræsentant fra klubben til Brasilien, som skal forsøge at få en aftale på plads med Gremio.

Det vil dog blive en dyr fornøjelse at hente Luan Vieira, der har nettet fem gange i ni kampe i Campeonato Brasileiro denne sæson, da Gremio kræver €25 millioner, hvilket svarer til 185 millioner kroner. 

Sidste sommer forsøgte Valencia at bringe Luan Vieira til Mestella, men Gremio afviste spaniernes bud på €10 millioner.

Annonce