Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bojan måske klar til Liverpool-opgør

Af Jeppe Augustsen
04.08.2015 Kl. 10:37
Bojan kan muligvis komme i aktion i sæsonpremieren mod Liverpool på søndag.

Bojan pådrog sig i januar en slem knæskade i FA Cup-kampen mod Rochdale, der har holdt ham ude lige siden.

I de seneste måneder har han arbejdet hårdt for at komme tilbage, og i weekendens træningskamp mod Porto fik han en time på banen.

– Jeg er meget glad for at have spille en time. Det er godt for min form. Man spiller selvfølgelig for at vinde, men i træningskampene handler det kun om at komme tilbage i form, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Jeg føler mig godt tilpas, og hver dag føler jeg mig stærkere. Det betyder meget for min selvtillid.

På søndag tørner Stoke sammen med Liverpool på Britannia Stadium, og Bojan kan muligvis komme i aktion, selvom Mark Hughes tidligere har udtalt, at han ikke vil haste med at bruge den spanske kantspiller.

Annonce