Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Adam Lallanas opblomstring

Af Redaktionen
25.11.2016 Kl. 15:00
Lasse Callesen, der er bestyrelsesmedlem i Liverpool FC's officielle danske fanklub, er klar med sin seneste blog - denne gang handler det om Adam Lallana!

Som fodboldspiller synes jeg Lallana er helt fantastisk at se på. Den måde han kan finde de små rum og gøre sig spilbar i er imponerende. Han er typen der kan drible 2 mand i en telefonboks. Indrømmet jeg synes han er noget af det mest elegante vi har i truppen når han får bolden. Den måde han kan tage bolden med sig i løb eller en retningsbestemt tæmning ser så legende let ud når han gør det. Oftest har han så manglet det sidste i form af afleveringen til en medspiller der var i en fri position.

Efter han blev skubbet længere tilbage på banen og er kommet ind i et mere centralt område er der dog sket en hel masse med ham. Han er gået fra, at være en af dem man ofte stillede spørgsmålstegn ved om han skulle starte inde eller ej til nu, at være et af de mest sikre kort på Klopps holdkort i denne sæson. Noget af det man sjældent høre omkring Lallana er den måde han giver medspillerne plads på. Han laver utroligt mange ”ligegyldige” løb, hvor han åbner rum op fordi han konstant er i bevægelse. Han er forudseende og ved på forhånd, hvilke rum der kommer i aktion efterfølgende, hvor han først fylder det ud og efterfølgende efterlade det tomt da en modstander der før var i zonen har flyttet sig med ham. Og derved giver plads til en medspiller.

Hans timing er blevet meget bedre og det er blevet bedre for ham og holdet, at han nu har flere medspillere foran sig og bliver brugt mere som en playmaker. Som før nævnt kan han en masse med bolden, men utroligt nok formåede han ikke at sætte sig selv i scene når han nærmede sig feltet. Men nu hvor han kan komme som anden bølge og en smule senere ind i feltet har det gjort ham betydeligt farligere samt det, at han ikke længere har pres på sig selv, at han skal komme frem til chancer men mere støbe kuglerne for medspillerne. Samtidig har han en næsten lige så fri rolle, som de tre forreste og dækker stort set hele midtbanen, som man kan se på det her heat map fra 4-1 sejren over Leicester.

heat-map

Da han kom ind efter en times spil imod Manchester United synes jeg vores spil ændrede sig markant. Vi fik Sturridge ud, som jovist ikke er kendt for, at være den mest mobile spiller på banen, men der skete stadig en del. Vi blev meget mere aggressive uden bolden og kom længere frem på banen. Inden Lallana kom ind, havde Coutinho lidt uvant spillet ved siden af Henderson og Can. Man kunne godt se det ikke var en plads Coutinho var vant til at spille på. Hvor om alt er, Liverpools spil ændrede sig med Lallanas indhop til det meget bedre og Manchester United blev presset længere tilbage på banen og vi spillede hurtigere.

Ikke nok med, at han løber meget så er han også en af dem der er først i presspillet når vi mister bolden og er utroligt aggressiv. Jeg troede faktisk han vandt bolden oftere end han gør, samt havde et højere antal interceptions. Man skal dog ikke undervurdere hans tal, da det ikke kan ses om modstanderne efterfølgende laver en dårlig aflevering, som gør den ryger ud af spil eller over til en anden fra Liverpool.

offensiv

Den offensive del der kan man se, at han er mere på bolden i denne sæson end i de foregående. Han har indtil videre i denne sæson godt og vel lavet 8 afleveringer mere pr kamp. Hævet sin afleveringsprocent og mangler kun et assist mere i denne sæson fra, at være på lige så mange som han var i sidste sæson. WhoScoreds gennemsnitlige rating er også højere med 0.25 point indtil videre.

saesoner

Det er en ”helt ny” Lallana vi har fået i denne sæson. Højere niveau, højere bundniveau, fået bygget et væsentligt større slutprodukt på sit spil og ikke mindst en af de vigtigste spillere i vores meget vigtige presspil.

Jeg glæder mig til at se Lallana på banen hver weekend for Liverpool. Han passer perfekt ind i den måde, som Klopp gerne vil spille fodbold på. Han blev desværre fejlplaceret af Rodgers og Klopp (i sidste sæson). Men nu hvor han er blevet mere en playmaker får vi endelig set Lallanas fulde potentiale. Og med Følgende skrev jeg inden weekendens kamp imod Southampton: Wijnaldum ved siden af sig ser jeg to spillere der kan afveksle hinanden i den offensive del og gør, at vi er knap så afhængige af den ene af dem.

Hvilket er meget belejligt nu, hvor Lallana udgik i landskampen imod Spanien med en skade. Han forventes dog tilbage på træningsbanen i næste uge. Men jeg tror at Wijnaldum kan gå direkte ind og overtage Og efter at have set weekendens kamp, så er det vist klart for mange, at Lallana er blevet en vigtig brik på holdet og er ham, som skal være den kreative mand på midtbanen. Jeg kan godt frygte lidt for de kommende kampe, hvor modstanderne vil stå dybt og går efter 0-0 fremfor at gå efter sejren.

Jeg håber, at jeg tager fejl af Lallanas vigtighed for holdet, men de par kampe, hvor han ikke har spillet i denne sæson har været meget tydeligt at se hvor meget han betyder for holdet.  Det kan endda betyde formations ændringer for, at få mere kreativitet ind. Måske ser vi Sturridge på toppen med Countinho, Mané og Firmino lige bagved på lørdag.

Og så ligner han iøvrigt en spiller der har det skide sjovt i Liverpool. Det er altid dejligt at se…

Annonce