Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billede: Mestrene fra Leicester afslører deres nye trøjer

Af Redaktionen
06.05.2016 Kl. 01:05
Leicester City har nu offentliggjort deres nye hjemmebanetrøje for 2016/17-sæsonen.

Få dage efter at mesterskabet kom i hus, så har Leicester City valgt at offentliggøre klubbens nye hjemmetrøje for den kommende sæson. PUMA er igen firmaet bag trøjen, som forsvarsklippen Wes Morgan er ganske begejstret for:

– Igen er det et fantastisk sæt. De har brugt gode farver, materialet er fantastisk og man kan ånde i det, hvilket er vigtigt, når man er på banen. Jeg kan lide pasformen og de små detaljer – det er altsammen med til at udgøre en fantastisk trøje, siger Morgan til Leicesters hjemmeside og uddyber:

– Det er altid dejligt at se fansene bære Leicester-trøjer. Når man er på banen og kigger ud mod tribunen, ser man en bølge af blå trøjer. Det giver en fantastisk følelse og er med til at give følelsen af en 12. mand.

Leicesters nye hjemmebanetrøje kan købes fra klokken 10.00 fredag og for priser, der starter på 500 kroner og opefter for voksne. Børnestørrelser kan købes for omkring 350 kroner og opefter.

Schmeichel og co. i den nye hjemmetrøje.

Annonce