Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bilic: Intet nyt i Payet-situationen

Af Gustav Tornby
19.01.2017 Kl. 14:10
West Ham-manager Slaven Bilic fortæller, at der ikke er noget nyt omkring Dimitri Payets situation i klubben.

Dimitri Payet er lige nu midt i en mindre krig med West Ham efter han har nægtet at spille for klubben for at forsøge at tvinge et skifte til Marseille igennem. 

Hidtil har West Ham dog afvist to tilbud fra Ligue 1-klubben og manager Slaven Bilic insisterer på, at bolden lige nu ligger på Marseilles halvdel. 

– Er hans exit uundgåeligt? Det ved jeg ikke. Hvad har ændret sig? Intet. Dimi tog tidligt et standpunkt. Vi tog vores standpunkt utroligt klart og det forbliver det samme, fortæller Bilic på et pressemøde torsdag. 

– Jeg efterlod situationen hos formanden og jeg er sikker på, at han vil gøre det bedste. Bolden er på Marseilles halvdel. Det er dem, der har udvist interesse. Nu bør de agere, slutter han. 

West Ham skulle efter sigende ønske omkring £29 millioner for Payet – £9 millioner mere end Marseille hidtil har budt. 

Annonce