Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bild: Stoke har budt 150 millioner på Dortmund-wonderkid

Af Gustav Tornby
24.08.2016 Kl. 23:28
Stoke har ifølge det tyske medie Bild budt hele 150 millioner kroner på Borussia Dortmund-talentet, Christian Pulisic.

Det 17-årige stortalent Christian Pulisic skitede til Borussia Dortmund tilbage i 2015 og blev i sidste sæson noteret for ni Bundesliga-optrædener og scorede to gange. 

Nu kan han allerede være på vej væk fra Signal Iduna Park. 

I hvert melder den normalt troværdige avis Bild, at Premier League-mandskabet Stoke City har budt på den lovende amerikaner. Buddet skulle efter sigende ligge i omegnen af 150 millioner kroner. 

Først lød det i tyske medier, at Pulisic skulle udlejes, hvor klubber som Red Bull Leipzig og CSKA Moskva blev nævnt som mulige løsninger, men nu virker det altså til, at Pennsylvania-fødte Pulisic kan være på vej væk fra den tyske klub på en permanent aftale. 

Såvel som at få sit gennembrud for Dortmund er blot 17-årige Pulisic ligeledes blevet fast mand på det amerikanske landshold, for hvem han står noteret for 6 landskampe. 

Pulisic vil, hvis han skifter til Stoke, blive den dyreste amerikanske fodboldspiller nogensinde siden Jozy Altidores skifte til Sunderland tilbage i 2013. 

Annonce