Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BILD: Liverpool har afsendt nyt kæmpe bud på Keita

Af Redaktionen
24.07.2017 Kl. 20:54
Liverpool FC har mandag afgivet endnu et bud på RB Leipzigs Naby Keita.

Liverpool FC har afsendt et bud på €83 mio, svarende til 617 mio danske kroner på 22-årige Naby Keita fra RB Leipzig. Det skriver den respekterede tyske avis BILD sent mandag aften.

Merseyside-klubben har indtil videre fået deres to bud afvist, der lyder på £57 millioner og £66 millioner. Men man giver ikke op og byder nu igen på midtbanespilleren fra Guinea.

Keita vil væk fra Bundesligaen denne sommer og ønsker for alt i verden skiftet til Liverpool. Keita skulle have haft et møde med Leipzig-ledelsen, hvor han har givet udtryk for sit ønske om at skifte.

 En faktor i den mulige accept fra Leipzig er, at Keita næste sommer har en frikøbsklausul på bare 407 mio kroner. Det bestemmer et punkt i hans nuværende kontrakt. Dermed kan klubben tjene væsentligt flere penge på spilleren, hvis man sælger denne sommer.

Alsidige og fysisk stærke Naby Keita, der har kontrakt med RB Leipzig frem til sommeren 2020, scorede otte mål i Bundesligaen i sidste sæson.

Liverpool har hentet tre spillere denne sommer. Angriberen Dominic Solanke er kommet til på en fri transfer, mens kantspilleren Mohamed Salah er blevet klubbens dyreste spiller nogenside med sin ankomst fra AS Roma. Senest er venstrebacken Andy Robertson så kommet til fra Hull.

Annonce