Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benteke sendte Crystal Palace videre i FA Cup'en

Af Jeppe Augustsen
17.01.2017 Kl. 21:52
Christian Benteke blev dobbelt målscorer mod Bolton, der var med til at sikre Crystal Palace videre avancement i den engelske FA Cup.

I forrige weekend var der masser af FA Cup-fodbold på programmet.

Flere af kampene endte uden vindere, og i denne uge skal omkampene afvikles. Her til aften var tre Premier League-klubber i aktion.

Crystal Palace fik besøg af Bolton, hvor James Henry bragte gæsterne i front kort inde i anden halvleg. Med små 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid blev Loic Remy erstattet af Christian Benteke, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Efter at have været på banen i fem minutter udlignede han til 1-1, og små ti minutter senere gjorde han det også til 2-1, der blev kampens resultat.

På Turf Moor tørnede Burnley og Sunderland sammen efter første opgør endte 0-0. Her endte det med en 2-0-sejr til Burnley, hvor Sam Vokes og Andy Gray stod for de to scoringer. 

I morgen aften skal Liverpool i aktion, hvor de gæster Plymouth, mens Southampton får besøg af Norwich.

Annonce