Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benteke scorede da Liverpool vandt i Swindon

Af Redaktionen
02.08.2015 Kl. 17:08
Christian Benteke scorede et fremragende mål i sin debut, da Liverpool vandt med 2-1 her til eftermiddag.

Swindon Town er ikke nogen skræmmende modstander. Alligevel, så formåede de undertippede værter at drille Liverpool i eftermiddagens kamp. Liverpool havde folk som Roberto Firmino og Benteke med fra start og allerede i kampens begyndelse, kom disse i fokus. 

Efter to minutters spil kom Roberto Firmino alene igennem med målmanden. Efter at have prikket den forbi keeperen faldt Firmino i feltet og selvom gengivelserne viste, at det måske skulle have været et straffespark, så forblev dommerens fløjte tavs.

Det var en kamp, der ikke bar meget præg af, at Premier League kun er en uge væk og med 0-0 ved pausen havde Swindon haft bolden stort set ligeså meget som Liverpool, der ikke lignedede et hold så mange pladser over værterne i det engelske ligasystem.

I anden halvleg kom Brendan Rodgers tropper dog ud med helt ny energi. Man holdt bedre fast på bolden og så mere tændte ud i mange af nærkampene. Midtbanen med Lucas og Emre Can begyndte at virke og Swindon kom på bagkant i de fleste dueller. 

Efter 48 minutter udmøntede det sig i mål, da Christian Benteke knaldede den ind i venstre side af målet med højrefoden uden for feltet. Et supermål af Benteke.

Efter målet kunne det være blevet 2-0 med en god Liverpool-periode, men i stedet fik det den anden vej.

63 minutter var der spillet, da Jonathan Obika passerede Adam Bogdan i Liverpool-målet med et velplaceret skud fra højreside af feltet og over i det lange hjørne.

Længe så det ud til, at 1-1 skulle runde en flad affære af, men Liverpool brugte anden halvleg til at skifte folk som Firmino og Benteke ud og i stedet sætte mange af klubbens unge talenter ind.

Det blev netop en af disse une folk, der afgjorde kampen. Angriberen Sheyi Ojo, der var lejet ud til Wigan i sidste sæson, scorede efter 86 minutters spil det afgørende mål på lidt af et drop af Swindon-keeperen.

Det var altså ikke en stor kamp af Liverpool, men ikke desto mindre, så slutter Rodgers og co. af med en sejr inden Premier League-premieren mod Stoke næste søndag.

Annonce