Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benitez: Vi rykker op i næste sæson

Af Redaktionen
25.05.2016 Kl. 20:15
Rafael Benitez tror på, at Newcastle United kommer tilbage til Premier League i første hug.

Newcastle United bekræftede onsdag eftermiddag, at spanske Rafael Benitez fortsætter i klubben i yderligere tre år. Dermed skal den tidligere Liverpool, Chelsea – og Real Madrid-chef træne i den næstbedste engelske række.

Står det til ham selv, så bliver det dog ikke et langt visit i The Championship. Benitez øjner oprykning i næste sæson.

– Mange ting var medvirkende til min beslutning om at forlænge aftalen, men det var først og fremmest klubbens størrelse og udsigterne for fremtiden der gjorde udslaget, udtaler Benitez og uddyber om den mulige succes:

– For mig er det en udfordring, jeg har et renomé, jeg har vundet trofæer, men nu er det tid til et projekt. Jeg kan se muligheder med Newcastle United. Jeg er overbevist om, at vi kan rykke op næste sæson, og jeg er overbevist om, at vi kan vinde trofæet (The Championship red.).
 
Omkring 28.000 Newcastle-fans har underskrevet en begæring, der vil have Benitez til at blive, og varmen fra fansene ser ud til at have overbevist den tidligere Liverpool- og Real Madrid-manager om at blive hos The Magpies.

Benitez kom til Newcastle, da det så værst ud, men han var alligevel tæt på at redde klubben fra nedrykning. Det har overbevist klubben om, at han skal være manden, der fører dem tilbage i Premier League. 

Annonce