Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benfica-præsident rejst til England: Skal forhandle med Manchester United

Af Jeppe Augustsen
23.02.2017 Kl. 23:01
Benficas præsident er rejst til det engelske for at forhandle med Manchester United om Nelson Semedo.

Det er mindre end en måned siden, at vinterens transfervindue lukkede i, men det har ikke sat en stopper for transferrygterne.

Tidligere på ugen udtalte Jürgen Klopp, at de så småt var gået i gang med at forberede sig til sommer med mulige indkøb, og det kunne tyde på, at Manchester United også er i gang.

Manchester United er blevet kædet sammen med utallige spillere de seneste måneder, og en af dem er bl.a. Nelson Semedo fra Benfica.

Den portugisiske højreback har imponeret for Benfica i denne sæson, og ifølge den portugisiske avis, A Bola, er Manchester United meget interesseret i Nelson Semedo.

Avisen beretter, at Luis Filipe Vieira, der er præsident i Benfica, er rejst til England, hvor han skal mødes med repræsentanter fra Manchester United og snakke om en mulig transfer.

Udover Manchester United er Bayern München også blevet kædet sammen med Nelson Semedo.

Annonce