Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellerin: Det er en smuk følelse

Af Mads Bye Marboe
28.05.2017 Kl. 12:51
Hector Bellerin var en glad mand efter Arsenals sejr i FA Cup-finalen mod Chelsea.

Arsenal har haft en skuffende sæson, hvor man sluttede uden for Champions League-pladserne i Premier League, men lørdag sejrede man i FA Cuppen over Chelsea.

Alexis Sanchez og Aaron Ramsey scorede målene i 2-1-sejren, og Hector Bellerin mener, at det redder en smule af æren efter en svær sæson for The Gunners. 

– Det føles rigtig godt. Vi gav alt på ethvert tidspunkt i kampen. Jeg er virkelig stolt af drengene over det arbejde, de har gjort hele året. Det er smukt at tage på ferie med endnu en FA Cup-titel, siger den spanske back til Arsenal Player og uddyber:

– Vi kender deres spil. Vi ved, at de vil spille på kontraangreb, men vi troede meget på vores nye system. Vi vidste, at vi kunne spille bolden.

– Holdet fandt plads mellem kæderne. Vi holdt godt på bolden, og vi skulle endda have scoret flere mål, for vi ramte stolpen flere gange. I nogle tilfælde var jeg en smule bekymret for, at det kunne have kostet os sejren, men Oli (Giroud) og Rambo (Aaron Ramsey) reagerede godt ved 1-1. Det er en smuk følelse.

FA Cup-titlen var Arsenals tredje på fire år.

Annonce