Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Portugisisk manager forlader Hull City

Af Pelle Rigtrup
25.05.2017 Kl. 19:49
Marco Silva har forladt Hull City med øjeblikkelig virkning, det skriver klubben på sin hjemmeside.

Marco Silva stopper med øjeblikkelig virkning hos Hull. Som vi tidligere på dagen skrev, så har Marco Silva aktiveret en klausul i sin kontrakt med nedrykkede Hull, der gør, at han frit kan forlade klubben. 

Han forlader KCOM Stadium med sin assistent Joao Pedro Sousa og målmandstræneren Hugo Oliveira, der begge ankom med Silva i starten af 2017.

Den portugisiske manager Silva tog over hos Hull City i januar måned, efter klubbens fyring af Mike Phelan. Silva har imponeret i engelsk fodbold, hvor den 39-årige manager længe så ud til at lykkes med at redde Hull. En dårlig formkurve i de sidste runder betød dog, at man alligevel rykkede ud.

Rygterne går på, at Silva tager til FC Porto. Enkelte medier sætter ham i forbindelse med de ledige managersæder hos Watford og Crystal Palace.

Annonce