Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: På gensyn til White Hart Lane - goddag til Wembley

Af Mathias Stage
28.04.2017 Kl. 16:30
Tottenham bekræfter, at Wembley Stadium bliver klubbens hjemmebane i den kommende sæson.

Tottenhams bestyrelse med Daniel Levy i spidsen har besluttet, at man tager imod tilbuddet om at spille alle sine hjemmekampe på Wembley i 2017/2018-sæsonen, mens det nye White Hart Lane bygges færdig lige ved siden af klubbens nuværende stadion.

Spurs har afsøgt alle muligheder og bekræfter fredag, at man har aktiveret sin option i aftalen med WNSL (Wembley National Stadium Limited) om at spille på stadion i den kommende sæson.

Formand Daniel Levy fortæller således om skiftet:

– White Hart Lane betyder meget for os alle, og for at sikre os at opførelsen forløber hensigtsmæssigt, har bestyrelsen taget en endelig beslutning om midlertidigt at flytte fra vores hjem gennem 118 år, siger Daniel Levy til Tottenhams hjemmeside og uddyber.

– Derfor vil vi sige farvel til vores nuværende stadion ved den sidste kamp 14. maj.

Når det nye White Hart Lane er færdigbygget op til sæsonen 2018/19, vil det kunne huse 61.000 tilskuere.

Tottenhams sidste kamp på det nuværende White Hart Lane bliver den 14 maj, hvor man møder Manchester United på hjemmebane.

Annonce