Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Lejeaftale opsagt - Valdes vender tilbage til United

Af Jeppe Augustsen
30.04.2016 Kl. 07:57
Standard Liege har valgt at ophæve lejeaftalen med Victor Valdes, der nu vender tilbage til Manchester United.

Efter et par måneders træning med Manchester United valgte Louis van Gaal i starten af 2015 at tilbyde Victor Valdes en 18 måneder lang kontrakt.

Den kontrakt blev underskrevet, men efter et halvt år gjorde Louis van Gaal det klart, at Victor Valdes var sat til salg, fordi han ikke gad at spille på reserveholdet.

I januar blev han så udlejet til Standard Liege for resten af sæsonen, men den belgiske klub har valgt at opsige lejeaftalen.

På klubbens hjemmeside bekræfter Standard Liege, at begge parter er blevet enige om at opsige aftale, da klubben vil benytte sig af de unge målmænd i de sidste kampe resten af sæsonen.

Victor Valdes vender dermed tilbage til Manchester United, hvor hans kontrakt udløber om to måneder.

Annonce