Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Dejan Lovren underskriver ny, stor aftale

Af Marcus Sørensen
28.04.2017 Kl. 09:26
Liverpool FC bekræfter, at Dejan Lovren har underskrevet en ny, længerevarende aftale, der ifølge Liverpool Echo indbringer ham £100.000 om ugen.

Dejan Lovren er Jürgen Klopps foretrukne inde ved siden af Joel Matip i det centrale forsvar i Liverpool, men det er blot blevet til 15 kampe sammen for de to, hvori Liverpool blot har tabt én kamp.

Nu har Liverpool sikret fremtiden med den ene del af stopperduoen ved at lave en ny, fireårig aftale med Dejan Lovren. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

– Jeg tror, at jeg er den gladeste person i dag. Det er en ny drøm, der går i opfyldelse. Det var altid min drøm at blive så længe som muligt i denne klub, som jeg elsker, fortæller Lovren til Liverpools hjemmeside.

Liverpool Echo erfarer, at Lovrens nye aftale kommer til at indbringe hele £100.000 om ugen.

Lovren har spillet 28 kampe for Liverpool i denne sæson, hvor det er blevet til to scoringer. Han kom til for £20 millioner fra Southampton i 2014.

Annonce