Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-direktør bekræfter United-bud

Af Jeppe Augustsen
04.10.2015 Kl. 21:01
Karl-Heinz Rummenigge har bekræftet, at de modtog mange bud fra Manchester United på Thomas Müller.

Utallige spillere blev sat i forbindelse med et skifte til Manchester United gennem sommerens transfervindue.

Én af de helt store spillere, der blev kædet sammen med et skifte til Old Trafford, var Thomas Müller, og det viser sig, at der var noget om de mange transferspekulationer.

Karl-Heinz Rummenigge, der er direktør i Bayern München, fortæller nu, at de modtog mange bud fra Manchester United på den tyske angriber.

– Jeg fortalte Ed Woodward, at jeg ikke kunne ændre min email, så han skulle stoppe med at sende bud på Thomas Müller, siger Rummenigge ifølge BILD-journalist Christian Falk.

Ifølge de engelske medier afgav Manchester United et bud, der lød på £71 millioner, som den tyske storklub afviste.

Annonce