Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern chokerede over Alexis Sanchez' lønkrav

Af Marc Stig Christensen
18.06.2017 Kl. 09:49
Bayern München vil gerne tilknytte Alexis Sanchez, men hans enorme lønkrav kan blive en stopklods.

Alexis Sanchez har netop overstået sin tredje sæson i Arsenal, men hvis man skal tro de vedvarende rygter, så kan det også have været hans sidste for klubben.

Bayern München har mange gange været nævnt som en mulig aftager, og de tyske mestre kan nok betale købsprisen, som menes at være på omkring £50m, men The Mirror skriver, at den chilenske offensivspiller forlanger i omegnen af £420.000 om ugen – svarende til et godt stykke over 3,5 millioner kroner.

Det er tvivlsomt om Bayern vil møde hans krav og springe deres ellers strenge lønstruktur, og Manchester City, der sandsynligvis gerne vil møde hans lønkrav, er derfor favorit til at hente 28-årige Alexis, hvis han skulle forlade Arsenal.

Alexis Sanchez figurerede i samtlige af Arsenals 38 Premier League-kampe i den forgange sæson, og her scorede han 24 mål. Han har kontrakt med Arsenal indtil næste sommer. 

Annonce