Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona sender stor Luis Suarez-sum til Liverpool

Af Gustav Tornby
27.07.2016 Kl. 17:10
Det er to år siden, at Liverpool sendte Luis Suarez til FC Barcelona, men de røde har stadig penge til gode.

Luis Suarez har været en ubetinget succes i FC Barcelona, siden han for to sæsoner siden drog til den catalanske hovedstad. Formen han viste i Liverpool, har han kun bygget på, og blevet bedre, og hvor meget Liverpool end savner deres tidligere uruguayanske stjerne, så kommer han ikke tilbage. 

Dog kan Merseyside-klubben glæde sig over udsigten til en god pengesum, som Barcelona skal sende Premier League-klubbens vej i denne uge. Det engelske medie Mirror skriver således, at Barcelonas bud på Suarez var inddelt i rater, og at den sidste rate skal betales i denne uge, hvorfor 115 millioner kroner i denne uge overføres til Liverpool. 

Den resterende transfersum vil bringe Luis Suarez' samlede sum op på 575 millioner kroner, men mon ikke FC Barcelona synes, at han har været de penge værd med 84 mål og 50 assist i bare 96 kampe? 

I tiden på Merseyside blev det til 110 kampe og 69 kasser for den stærke uruguayaner. 

Annonce