Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca-direktør: Vi bød €120 millioner på Coutinho

Af Jeppe Augustsen
19.09.2017 Kl. 10:13
Josep Maria Bartomeu fortæller, hvor meget de bød på Philippe Coutinho i sommerens transfervindue.

Philippe Coutinho var hovedpersonen i en af de helt store transfersagaer i sommerens transfervindue.

Liverpool-stjernen ønskede et skifte til Barcelona, som var meget interesseret i brasilianeren, men Liverpool afviste flere bud fra den spanske storklub.

Barcelona-direktør, Josep Maria Bartomeu, fortæller nu, at Liverpool krævede €200 millioner, og det var for meget. 

– Liverpool ville have €200 millioner for ham. Vi ville ikke betale €200 millioner eller €150 millioner, siger Bartomeu til den spanske tv-station TV3.

– Vi besluttede os for at træde væk fra et dyrt marked. Vores bud var på mindre end €100 millioner, og med diverse bonusser kunne prisen ende på €120 millioner, slutter Bartomeu.

Annonce