Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Balague: Nasri gennemgår lægetjekket onsdag

Af Redaktionen
30.08.2016 Kl. 20:25
Samir Nasri er på vej til spanske Sevilla på en sæsonvarig lejeaftale.

Rygtet har svirret længe og nu ser det ud til at være en realitet, at Samir Nasri skifter til Sevilla på en lejeaftale. Mens der har været forskellige rygter om vilkår og varighed af aftalen, så har den altid pålidelige journalist Guillem Balague her til aften meldt sig med sine oplysninger om transferen. 

Ifølge den spanske fodboldjournalist, så har Sevilla ikke option på at købe Nasri, men lejer ham blot for sæsonen og betaler omkring 5 millioner Euro, 37 millioner danske kroner:

– Nasri på lån til Sevilla. Uden en købsoption. Den spanske klub betaler 65 % af spillerens løn (5 millioner Euro). Han er i Sevilla og gennemgår lægetjekket i morgen, skriver Balague sent tirsdag på Twitter.

Nasri har spillet 171 kampe for Manchester City.

Pep Guardiola har egentlig ikke ekskluderet franske Nasri fra sin trup i Manchester City, men konkurrencen på den offensive del af midtbanen er hård, og derfor har den franske spiller ønsket at komme væk fra Manchester-klubben i denne sæson. 

Annonce