Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Balague: Hvorfor skulle Kane forlade Tottenham?

Af Pelle Rigtrup
16.10.2017 Kl. 15:38
Sky Sports' eksperten, Guillem Balague, kan ikke se nogen grund til, at Harry Kane skulle ønske et skifte væk fra Tottenham.

Harry Kane har i tre sæsoner scoret mål på samlebånd for Tottenham, men trods den store personlige succes er det ikke blevet til nogen trofæer for Spurs og Kane, hvilket har sat gang i exit-rygterne. 

På rygtebørsen har særligt Real Madrid været nævnt som mulig bejler til englænderen, men Sky Sports' eksperten, Guillem Balague, har svært ved at forestille sig, at angriberen ikke bliver i Tottenham: 

– Selvfølgelig holder de store klubber øje med ham, men hvorfor skulle han forlade Spurs? 

– Han er fan af Tottenham, og Pochettino er ved at skabe noget helt specielt i klubben, som jeg er overbevist om, at Kane vil være en del af. 

– Han arbejder stenhårdt, og jeg tror, at han vil gøre alt for at føre klubben til tops.

Den engelske angriber har snuppet topscorertitlen i Premier League de seneste to sæsoner, og i indeværende sæson har Kane nettet seks gange i den hjemlige liga, mens det også er blevet til fem scoringer i Champions League. 

Annonce