Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ayew: Jeg afviste andre klubber for at komme til Swansea

Af Gustav Tornby
09.02.2017 Kl. 19:10
Jordan Ayew fortæller, at han afviste muligheden for at skifte tilbage til fransk fodbold, så han kunne skifte til Swansea.

25-årige Jordan Ayew skiftede på transfervinduets dag Aston Villa ud med Swansea som del af en byttehandel, hvor venstrebacken Neil Taylor blev sendt til Villa Park. 

Den ghanesiske angriber, hvis bror André scorede 12 mål for den walisiske klub i sidste sæson, var afsted med det ghanesiske landshold, da handlen blev gennemført og derfor var han ikke med i weekendens kamp mod Manchester City. 

Men han er dog klar til søndagens kamp mod nedrykningskonkurrenterne Leicester. 

– Jeg er så glad for at få denne chance – jeg er en af de gladeste mennesker i verden. Jeg hørte omkring muligheden for et skifte omkring to uger før slutningen af transfervinduet og da jeg hørte om det, var jeg glad, fortæller Ayew ifølge South Wales Evening Post. 

– Jeg vidste en masse omkring klubben fra min bror og følte, at det var bedre, end at tage hjem til Frankrig eller et andet land. Der var muligheder for at tage til Frankrig eller andetsteds, men jeg ville være i Premier League i en klub, hvis selvtillid er voksende og spiller god fodbold. 

– Det var svært med Aston Villa og jeg føler, at jeg har en masse at bevise i Premier League, slutter Ayew. 

Annonce