Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Wenger kan blive straffet af FA

Af Gustav Tornby
16.10.2017 Kl. 11:37
Arsene Wenger konfronterede ifølge London Evening Standard efter lørdagens 2-1-nederlag til Watford - og kan blive straffet af FA.

Arsenal tabte lørdag aften med 2-1 til Watford, der sikrede sig sejren baseret på et tvivlsomt straffespark, som Troy Deeney sikkert eksekverede. 

Det faldt ikke i Gunners-manager Arsene Wengers smag. 

London Evening Standard skriver, at Wenger jagtede Swarbrick ned igennem tunnellen på Vicarage Road, da spillerne forlod banen efter kampen, inden han gik ind i dommernes omklædningsrum. 

Fra gangen udenfor rummet kunne man ifølge avisen høre et skænderi mellem de to parter. 

Wenger beskrev efterfølgende situationen, hvor Richarlison fremtvang straffespark på Hector Bellerin som "skandaløs", og det falder ikke i god jord hos det engelske fodboldforbund, FA. 

Muligvis kan Wenger blive straffet med en karantænestraf og mindre bøde. 

Annonce