Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-spillerne skuffes af passiv Mourinho

Af Redaktionen
25.10.2016 Kl. 07:59
Manchester United-truppen skulle være skuffede over José Mourinhos passivitet under holdets træningspas.

Med søndagens skærende 4-0-nederlag til Chelsea i bagagen, så er Manchester United nu seks point bag topholdene i Premier League og har blot noteret sig for én sejr i de seneste seks ligakampe.

I kølvandet på den dårlige stime skriver avisen The Times i dag, at der er en vis utilfredshed med José Mourinhos passivitet i Manchester United-truppen. 

Avisen har snakket med en kilde tæt på spillertruppen, der efter sigende afslører, at José Mourinho, meget uvant sin kendte stil, overlader mange af træningerne på træningsanlægget Carrington til sine assistener – sommetider helt uden at være på banen selv.

– Ifølge en kilde tæt på Manchester United-spillerne, så præsenterer Mourinho sig som en distanceret figur. Sommetider efterlader han sin assistent Rui Faria med hele træningspas, mens han selv ser til fra afstand eller endda bare arbejder på sit kontor, skriver avisen. 

Yderligere berettes det, at dette medfører skuffelse hos United-truppen.

Flere af seniorspillerne skulle have ytret, at de ville have større gavn af et tættere forhold med 53-årige José Mourinho. Specielt med tanke på stilen hos forgængeren Louis Van Gaal, der netop havde et distanceret forhold til truppen, som bestemt ikke faldt i god jord.

Manchester Uniteds næste opgave er onsdag aften, når man møder ærkerivalerne fra Manchester City i EFL Cup'en.

Forsiden af sportssektionen på The Times tirsdag:

Annonce