Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Sterling frygter for sin Manchester City-fremtid

Af Jeppe Augustsen
27.05.2016 Kl. 07:05
Raheem Sterling frygter angiveligt for sin fremtid i Manchester City, når Pep Guardiola ankommer. Det skriver Daily Mirror.

Sidste sommer skiftede Raheem Sterling fra Liverpool til Manchester City i en handel, der kostede dem i omegnen af £49 millioner.

Han blev på det tidspunkt klubbens dyreste signing nogensinde, men den transferrekord blev slået senere i transfervinduet, da Manchester City erhvervede Kevin De Bruyne for £55 millioner.

Den 21-årige kantspiller fik en fornuftig start på Etihad Stadium, men den sidste halvdel af sæsonen var ikke imponerende, hvor han oftest blev brugt som indskifter.

Store ændringer er på vej i Manchester City, da Pep Guardiola ankommer den 1. juli, og ifølge Daily Mirror frygter Raheem Sterling for sin fremtid i klubben.

Raheem Sterling mener angiveligt, at hans kvaliteter ikke passer til spanierens spillefilosofi, og det gør ham altså usikker.

I sin debutsæson for Manchester City nettede han seks gange i Premier League, mens det blev til to assists.

Annonce