Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Southgate kan score kæmpe EM - eller VM-bonus.

Af Redaktionen
02.12.2016 Kl. 08:56
Gareth Southgate kan blive en endnu mere velhavende mand, hvis han fører England til succes ved en slutrunde.

Oven på hele Sam Allardyce-skandalen, der endte med den tidligere West Ham-træners fyring, blev Englands U21-landstræner Gareth Southgate forfremmet til tjansen som A-landsholdstræner. Nu er den 46-årige Southgate så blevet ansat som permanent landstræner på en fire-årig aftale, en aftale, der indbringer ham omkring 15 millioner kroner om året i grundløn. 

Southgate kan dog også se frem til en klækkelig bonus, hvis han fører England til sejren ved VM i 2018, eller ved EM i 2020. Avisen The Daily Mail skriver, at en sejr ved en af de to slutrunder vil udløse en bonus på 13 millioner kroner til Southgate.

Lønnen kan altså på et enkelt år ramme 28 millioner kroner, hvis Southgates hold også rammer plet. FA-chefen Martin Glenn bekræfter delvist rygterne og fortæller, at man vil gøre meget for at Southgate er glad. 

– Hvis han præsterer til Verdensmesterskabet og til Europamesterskabet, så vil der være en stor bonus. Vi har gjort vores forarbejde og er sikre på, vi har den rigtige mand, så vi er bare glade for at betale ham så meget vi overhovedet kan, lyder det fra Martin Glenn.

Avisen The Express skrev desuden torsdag morgen, at Southgate er klar til at sætte sit eget aftryk på landsholdet med en række nøglebeslutninger. En af disse beslutninger skulle være at fratage Rooney anførerbindet og i stedet give det til Liverpools Jordan Henderson.

Den tidligere Middlesbrough-managers første kamp i spidsen for England efter fastansættelsen bliver i en venskabskamp mod Tyskland i marts måned. Efterfølgende skal England spille hjemme på Wembley i VM-kvalen, hvor Lithaun kommer på besøg.

Annonce