Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Så meget kommer Zlatan til at tjene i United

Af Jeppe Augustsen
30.06.2016 Kl. 16:44
Ifølge Daily Telegraph vil Zlatan Ibrahimovic skrive under på en kontrakt med Manchester United, hvor han vil tjene £225,000 om ugen.

ARTIKEL OPRINDELIGT BRAGT 30/6 kl 18.44 – genpubliceret ifbm. Manchester Uniteds offentliggørelse af Zlatan

Der har i længere tid hersket tvivl om Zlatan Ibrahimovic' fremtid, når kontrakten med PSG udløber i morgen.

Normalt er det klubberne, der bekræfter deres transfers først, men i dag var det Zlatan Ibrahimovic, der bekræftede sit skifte til Manchester United.

Daily Telegraph beretter, at den svenske angriber endnu ikke har bestået sit lægetjek eller sat sin underskrift på en kontrakt med De Røde Djævle, men det forventes at falde på plads i løbet af de næste par dage.

Zlatan Ibrahimovic bliver en af de bedst betalte spillere i Manchester United-truppen, og ifølge Daily Telegraph kommer han til at tjene £225,000 om ugen. Det svarer til 2 millioner kroner.

Derudover rapporterer avisen, at der er tale om en etårig kontrakt med option på at forlænge med yderligere et år.

Det vides endnu ikke, hvilket trøjenummer han får, men rygterne går på, at han får nummer 9, som i øjeblikket bæres af Anthony Martial.

Annonce