Avis: Så lukrativ er Klopps Liverpool-kontrakt
Liverpool bekræftede torsdag aften, at man har skrevet under med Jürgen Klopp, der fredag formiddag præsenteres for pressen som ny manager i Liverpool FC. Efter offentliggørelsen af Klopp skriver Daily Mail nu i detaljer omkring tyskerens kontrakt på Anfield.
Ifølge avisen, så har tyskeren fået en tre-årig aftale på Anfield, som indbringer ham £6 millioner om året. Det svarer til lidt mere end 60 millioner kroner.
Der skulle desuden være indlagt klausuler i kontrakten. Blandt andet en, som sikrer Klopp en 12 måneders forlængelse af kontrakten, hvis han efter de tre sæsoner har udrettet en række af de ting, som Liverpools ejere har fremlagt som succeskriterier.
Den tyske avis BILD skrev tidligere på dagen, at Klopp kommer til at tjene €10 millioner om året. Ifølge Daily Mail, så er det altså en smule mindre omend han stadigvæk bliver blandt Premier Leagues bedst betalte managers i liga med Arsene Wenger, Louis Van Gaal og Manuel Pellegrini.
Jürgen Klopp siger sine første ord til pressen klokken 11.00 fredag, når han præsenteres som ny manager på en pressekonference.
Med en årsløn på €13,6 millioner er Jose Mourinho den bedst betalte manager i Premier League.
It's official – Jürgen Klopp is the new manager of Liverpool Football Club #KloppLFC pic.twitter.com/QfAxM9sT97
— Liverpool FC (@LFC) 8. oktober 2015