Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Real Madrid i 'positive' samtaler med Hazard-lejren

Af Henrik Hvillum
26.03.2017 Kl. 09:35
Real Madrid har fremlagt deres planer for Hazard-lejren, der var positive over mødet.

Real Madrid lægger planer om at hente Chelseas superstjerne Eden Hazard i en stor transfer til sommer, det skriver flere spanske medier. Det er en del af Real Madrids DNA at hente de bedste af de bedste og manager Zinedine Zidane skulle have Hazard øverst på sin personlige ønskeliste.

Ifølge den spanske avis Marca, så har Real Madrid nu taget konkrete skridt i håbet om at hente Hazard. Avisen skriver, at Real Madrid i denne uge har holdt 'positive samtaler' med Hazards repræsentanter, hvor klubben har fremlagt deres planer for truppen på Santiago Bernabeu og hvor Hazard passer ind i den.

Det forlyder, at Zidane ikke er ene om interessen. Også Real Madrids præsident Forentino Perez har længe været en beundrer af Hazard – faktisk siden 2012, hvor han overtog roret i den spanske hovedstadsklub.

26-årige Eden Hazard har i denne sæson lavet 11 mål i 26 Premier League-kampe. Hazards aftale udløber i sommeren 2020 og dermed skal Real Madrid betale, hvis de vil have belgieren. 

Marca skriver, at Chelsea er interesseret i James Rodriguez og at en byttehandel kan være en mulighed.

Forsiden på søndagens Marca:

Annonce