Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Rashford har skrevet under på ny United-kontrakt

Af Jeppe Augustsen
28.05.2016 Kl. 21:42
Ifølge Daily Telegraph har Marcus Rashford sat sin underskrift på en ny kontrakt med Manchester United.

Marcus Rashford har taget alle med storm i denne sæson efter sin debut mod FC Midtjylland tilbage i februar.

Her scorede han to mål i 5-1-sejren på Old Trafford, og tre dage senere kom han igen på tavlen, da han nettede to gange i sin Premier League-debut mod Arsenal, som Manchester United vandt 3-2.

I Premier League, Europa League og FA Cup'en blev det til otte scoringer denne sæson, og med de flotte præstationer vil klubben belønne den 18-årige angriber med en ny og forbedret kontrakt.

Han har i denne sæson været på en kontrakt med en ugeløn på £1,500, hvilket svarer til små 15.000 kroner, men han kan se frem til en kæmpe lønforhøjelse.

Daily Telegraph beretter nemlig, at Marcus Rashford har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt, så han binder sig til De Røde Djævle frem til sommeren 2020.

I sin nye kontrakt vil han tjene £20,000, og det er dermed en lønstigning på over 1000 procent. Derudover vil der være kampbonus samt andre bonusser i konktrakten, der afhænger af hans præstationer – heriblandt målbonus.

Annonce