Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: PSG har budt på Everton-stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
30.08.2015 Kl. 06:06
Paris Saint-Germain er meget interesseret i at sikre sig Seamus Coleman, men Everton vil ikke sælge.

Sunday People skriver, at Paris Saint-Germain har tilbudt Gregory Van der Wiel og £20 millioner til Everton for til gengæld at få Seamus Coleman.

De ambitiøse franskmænd forsøger at lokke The Toffees til at sælge en af holdets største profiler, men igen står Everton fast ved ikke at ville sælge.

PSG har endda tilbudt en direkte erstatning for Coleman i form af den hollandske landsholdsspiller, Gregory Van der Wiel, men Everton har afvist tilbuddet – ligesom klubben også har afvist Chelseas tilnærmelser på John Stones.

Sunday People erfarer, at Coleman er interesseret i et skifte til den franske storklub, men han vil ikke følge Stones’ eksempel og indgive en transferanmodning. 

Annonce