Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: PL-giganter får kamp til stregen - Barca jagter også van Dijk

Af Marcus Sørensen
15.10.2017 Kl. 09:59
Sunday Mirror erfarer, at FC Barcelona også er interesserede i Virgil van Dijk, og at Southampton hellere vil sende hollænderen udenlands.

Liverpool kæmpede hårdt for at lande Virgil van Dijk i sommerens transfervindue, men det lykkedes ikke, da Southampton stillede sig på bagbenene, fordi de mente, at Liverpool gik over stregen i deres forsøg på at lokke hollænderen til Anfield.

Manchester City og Chelsea var også interesserede, men også her stod Southampton fast og afviste alle tilnærmelser til stor utilfredshed for stopperen.

Igen til januar forventes klubberne at røre på sig i forhold til van Dijk, og nu melder endnu en klub sig ind i jagten på van Dijk.

Således skriver Sunday Mirror, at FC Barcelona nu også er interesserede i van Dijk, som de så spille for Holland mod Sverige tidligere på ugen.

Southampton forventes hellere at ville sende hollænderen til udlandet, end at lade ham skifte til eksempelvis Liverpool, som gennem en årrække har hentet flere Saints-profiler.

Selvom der forventes bud på van Dijk til januar, er det ikke sandsynligt, at Southampton vil slippe ham, før til sommer, hvor de kan få spillet en erstatning ind på holdet.

 
Annonce