Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Moyes stopper i Sunderland

Af Jeppe Augustsen
21.05.2017 Kl. 10:01
David Moyes vil sige sit job op som manager i Sunderland i løbet af den næste uge. Det skriver Daily Mirror.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at det ikke længere var muligt for Sunderland at redde sig i Premier League.

Efter 37 kampe står der 24 point på kontoen, og det giver The Black Cats en 20. plads.

Trods nedrykningen har ledelsen i Sunderland ikke valgt at fyre David Moyes, men noget tyder dog på, at de muligvis skal ud og finde en ny manager til sommer.

Daily Mirror beretter, at David Moyes har i sinde at opsige sin kontrakt med Sunderland, når sidste kamp er overstået.

I deres sidste kamp skal Sunderland en tur til Stamford Bridge, hvor de skal møde mestrene fra Chelsea.

Annonce