Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Morata nærmer sig Man United-skifte

Af Redaktionen
26.06.2017 Kl. 16:52
Spanske medier skriver, at Alvaro Moratas Manchester United-skifte nærmer sig.

Manchester United lader til at have besluttet sig for at hente Alvaro Morata. Selvom Real Madrid har sat et prisskilt på mere end 600 millioner kroner på Morara, så fortsætter José Mourinho og co. interessen. 

Avisen AS skriver mandag, at en handel 'nærmer sig'. Mediet skriver, at forhandlingerne igen er genoptaget efter Moratas bryllup og at Real Madrid tygger på et bud på 520 millioner kroner fra Manchester United. Kongeklubben fra Spaniens hovedstad kræver dog en anelse mere og handlen afhænger af, om Ed Woodward og ledelsen ønsker at betale den slags penge for den 24-årige angriber, Morata.

Rygterne siger dog på nuværende tidspunkut, at klubberne kan nå til enighed allerede om en uges tid. Søndag skrev flere engelske medier, at Mourinho skynder på handlen. Manageren vil gerne have den igennem hurtigst muligt før Manchester United-spillerne vender tilbage til træning den 7. juli.

Portugiseren ser nemlig gerne så mange handler som muligt lukket så tidligt som muligt forud for Uniteds pre-season rejse til USA, hvor de spiller den første kamp mod LA Galaxy den 15. juli. 

Morata lavede i sidste sæson 20 mål for Real Madrid på 1870 minutters spilletid – et snit på ét mål per 94. minut.

Annonce