Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Matic er Mourinhos tredjeprioritet

Af Pelle Rigtrup
27.06.2017 Kl. 08:05
Den serbiske landsholdsspiller meldes tæt på Manchester United, men ifølge The Telegraph er Chelsea-spilleren ikke Mourinhos foretrukne valg til midtbanen.

Det ligner et spørgsmål om tid før Chelseas Nemanja Matic bliver præsenteret i Manchester United, men ifølge avisen The Telegraph er serberen kun José Mourinhos tredjeprioritet.

Den karismatiske portugiser har angiveligt udset sig Tottenhams Eric Dier og AS Romas Radja Nainggolan som henholdsvis første- og andenprioritet, men De Røde Djævle har ikke haft held med at lokke de to midtbanemænd til Old Trafford.

Mourinho har derfor rettet blikket mod sin forhenværende klub og Nemanja Matic, der blev hentet tilbage til Chelsea fra Benfica af netop Mourinho i 2014. 

Serberen har siden sin ankomst været en vigtig brik på Chelseas midtbane, men med den mulige tilgang af AS Monacos Tiemoué Bakayoko er vejen til spilletid blevet længere, og Matic ønsker angiveligt at spille under Mourinho igen. 

The Blues kan se frem til at indkassere op mod £40 millioner for den 28-årige midtbaneslider.

Annonce