Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Man City har henvendt sig til Busquets

Af Redaktionen
11.02.2016 Kl. 03:21
Den spanske avis SPORT skriver nu, at Manchester City i går tog kontakt til Sergio Busquets' repræsentanter.

Pep Guardiola tager over som manager i Manchester City i juli måned. Ifølge spansk presse, så er det sandsynligt, at hans første forstærkning bliver en gammel kending. Det spanske medie SPORT skriver, at Manchester City har taget kontakt til Sergio Busquets’ repræsentanter onsdag eftermiddag.

Manchester City skulle have gjort Busquets-lejren opmærksom på, at man er interesseret i at tilknytte ham projektet på Etihad Stadium, hvis han ikke fortsætter hos FC Barcelona.

Manchester City har altså ikke afgivet et formelt bud på spilleren og har heller ikke forelagt ham konkrete tilbud. The Citizens har blot gjort Sergio Busquets opmærksom på deres interesse i ham. Alt sammen med henblik på sommerens transfervindue.

FC Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu har lovet Busquets en ny kontrakt og den defensive midtbanespiller er efter sigende ikke tilfreds med, at han endnu ikke har fået de forbedrede vilkår. Derfor kan vi meget vel komme nærmere en afklaring omkring spanierens transferplaner i de kommende uger, hvor kontraktsituationen menes at få en ende på den ene eller den anden måde.

Busquets har tidligere udtalt, at kun Guardiola og hans kone kan lokke ham væk fra Barcelona. Pep har sagt, at han ikke vil købe i Barcelona bare for at gøre det. Der kan dog meget vel være brug for en midtbanespiller eller to, hvis Guardiolas vanlige stil skal effektueres i Manchester City; 27-årige Busquets vil være som skabt til positionen som ankermand på Guardiolas mandskab.

Pep Guardiola gav Sergio Busquets sin La Liga-debut for Barcelona tilbage i september 2008, da Busquets kom ind i en kamp mod Racing Santander.

Annonce