Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool melder sig ind i kampen om Saints-profil

Af Jeppe Augustsen
24.03.2017 Kl. 13:23
Liverpool er også interesseret i Southampton-midtstopperen, Virgil van Dijk. Det skriver London Evening Standard.

Virgil van Dijk har imponeret for Southampton i denne sæson, indtil han blev ankelskadet i slutningen af januar og forventes ude resten af sæsonen.

I vinterens transfervindue blev han sat i forbindelse med et skifte til Chelsea og Manchester City, men det endte altså ikke med et skifte. 

Nu forlyder det, at Jürgen Klopp også er interesseret i den hollandske midtstopper, da han er på udkig efter en central forsvarsspiller til sommer. Ifølge London Evening Standard er det Virgil van Dijk, der topper Jürgen Klopps ønskeliste på denne position.

Det vil dog ikke blive billigt at hente Saints-profilen. Southampton vil kræve i omegnen af £50 millioner, hvis de skal slippe ham, beretter avisen.

Derudover rapporterer London Evening Standard, at Virgil van Dijk skulle være opsat på et skifte til en af de engelske topklubber til sommer, men han vil ikke presse på for et skifte. 

Annonce