Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Kinesere byder på Watford-angriber

Af Redaktionen
03.07.2015 Kl. 19:07
Daily Mail skriver, at Watford skulle have modtaget et bud på 100 millioner kroner for angriberen Odion Ighalo.

Den nigerianske landsholdsspiller, Odion Ighalo, scorede i sidste sæson 20 gange i 38 kampe for The Hornets i The Championship og var dermed stærkt medvirkende til klubbens oprykning. 

Blandt andet scorede han fire mål i samme kamp, da man smadrede Blackpool med hele 7-2 tilbage i januar måned og han var gennemgående en stor profil for Watford-mandskabet.

Nu skulle der være kommet et bud på godt 100 millioner kroner fra kinesiske Hebei China Fortune, der som mange andre klubber i den kinesiske liga, er ejet af en herre med masser af penge.

Det menes, at Watford overvejer buddet i øjeblikket, men i sidste ende formentligt vil afslå.

Hebei er trænet af den forhenværende Barcelona, Real Madrid – og Atletico-træner Raddy Antic.

Annonce