Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Everton vil have Leeds-forsvarer

Af Redaktionen
30.06.2015 Kl. 11:36
Engelske The Guardian skriver nu, at Everton jagter et af Englands største backtalenter, Sam Byram.

Sam Byram, der spiller på Englands U20-landshold, regnes for et af de største talenter udenfor Englands bedste række. Everton har nu, sammen med blandt andre Sunderland, Southampton og Liverpool, overvåget spilleren i mere end et år og skulle have besluttet, at han skal hentes ind denne sommer, det skriver The Guardian.

Den offensive back Byram har været fantastisk for Leeds United de seneste år, hvor han fik debut i 2012, men allerede har spillet mere end 100 førsteholdskampe for traditionsklubben.

Everton-chefen Roberto Martinez skulle være imponeret af 21-årige Sam Byram, der sammenlignes med Gareth Bale i sit spil og som Everton-manageren er overbevist om vil passse ind med sin offensive spillestil, der bakkes op af en enorm hurtighed.

Rygterne, som sender Seamus Coleman til Manchester United gør desuden, at man gerne vil gardere sig på backpositionen på Goodison Park.

Byram spillede 39 kampe og scorede tre mål i The Championship for Leeds i sidste sæson.

Annonce