Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea melder sig ind i kampen om Vitolo

Af Mads Bye Marboe
27.06.2017 Kl. 11:07
Spanske AS melder, at Chelsea har tilsluttet sig kampen om Sevillas 27-årige Vitolo.

Vitolo fra Sevilla er en eftertragtet herre, og interessen for den spanske kantspiller er ikke blevet mindre denne tirsdag.

Ifølge den spanske avis, AS, har også Chelsea meldt sig ind i kampen om Vitolo, som Atletico Madrid ellers var favoritter til at hente.

Atletico Madrid ville hente Vitolo til klubben denne sommer og udleje ham det næste halve år til Las Palmas på grund af klubbens transferkarantæne, men med Chelseas interesse kan spilleren selv være kommet på andre tanker.

En klub uden transferkarantæne ville være et mere sikkert valg, og det trækker angiveligt i spanieren.

Sevilla vil kun sælge deres profil, hvis frikøbsklausulen på 35 millioner euro indløses.

Annonce