Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea klar med kæmpetilbud for Pogba

Af Redaktionen
29.06.2015 Kl. 20:05
Ifølge den spanske avis, Mundo Deportivo, så forbereder Chelsea et gigantisk bud på Juventus-stjernen Paul Pogba.

Mundo Deportivo skriver, sammen med flere italienske medier, her til aften, at Chelsea FC er klar med et kæmpemæssigt bud på Juves 22-årige stjernespiller, Paul Pogba.

Aviserne skriver, at Chelsea er klar med et bud på 375 millioner kroner og brasilianske Oscar i en handel, der kan bringe den franske midtbanespiller til Stamford Bridge.

Han er i de seneste måneder blevet rygtet til netop Chelsea, men også Manchester City, der ifølge de engelske mediers beretninger forleden, er favoritter til at hente Pogba. Daily Mirror berettede i weekenden, at Manuel Pellegrini & co. er klar til at betale den pris, som Juventus kræver – nemlig £71 millioner, der svarer til små 745 millioner kroner.

Den handel kan dog blive spoleret af Chelsea og mestrenes manager José Mourinho nu. Tilbuddet, som Chelsea skulle være klar til at sende til Torino, har en værdi af op imod 725 millioner kroner (Oscars værdi medregnet) og det kan betyde, at 'Den gamle dame' afviser City og accepterer Chelseas tilbud på Pogba. Det er almindeligt kendt, at Allegri er en beundrer af Oscar.

Ifølge italienske Tuttosport, så er Oscar desuden ivrig efter at spille under manageren Massimo Allegri, der i den forgangne sæson førte Juve helt frem til Champions League-finalen.

Paris Saint-Germain, Barcelona, Real Madrid og de engelske Premier League-giganter, Chelsea, Manchester United og Manchester City er reelt de eneste klubber – foruden Bayern München, som har de økonomiske muskler til at købe Pogba. Men flere forhold gør, at Chelsea FC nu må betegnes som favoritter til den centrale midtbanespiller.

Læs også: Mandagens transferrygter

Annonce