Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea har Luis Enrique i kikkerten som mulig Conte-afløser

Af Morten Bruun Jørgensen
18.06.2017 Kl. 16:40
Luis Enrique bliver nu nævnt som en kandidat til at overtage efter Antonio Conte i Chelsea, hvis italieneren forlader de engelske mestre.

Der sker ting og sager i Chelsea denne sommer. Antonio Conte har angiveligt sendt en sms til Diego Costa med beskeden om, at angriberen ikke længere er ønsket i Chelsea, men det er ikke engang sikkert, at Conte er manager for the Blues i den kommende sæson.

I de seneste dage er rygterne gået på, at den italienske manager er utilfreds med, at Chelsea ikke har fået hentet nye spillere til klubben denne sommer, mens Manchester City og Manchester United allerede har brugt mange millioner på forstærkninger. Flere medier har skrevet, at den italienske manager overvejer at tage sit tøj og forlade Chelsea før tid.

Chelsea har dog ingen intentioner om at lade den italienske succestræner forlade Stamford Bridge denne sommer. Sådan skriver the Telegraph, som også kan fortælle, at Chelsea ønsker at give Antonio Conte en ny kontrakt, som vil gøre ham til den bedst betalte manager i klubbens historie.

Selvsamme avis skriver, at Chelsea ikke har taget kontakt med andre managers, men de bringer Luis Enrique på banen som en mulig afløser for Antonio Conte.

Den spanske manager har forladt jobbet som træner for Barcelona efter 2016/17-sæsonen, og han har udtalt, at han har brug for en pause fra topfodbold, men Chelsea har angiveligt ham i kikkerten.

 

 

Annonce